Tema: Danske revy-klassikere

RBB har nu bevæget sig ind på et område indenfor musikken der i dette årti har været nærmest glemt af hjemlige Big Bands. I forbindelse med vores samarbejde med Jens Jacob Tychsen, kendt fra

tv-serien “Badehotellet” som “hr. Weise”, blev der i efteråret 2017 iværksat arbejdet med at skaffe gamle og skrive nye arrangementer fra  den danske revy-genre… Vi er meget stolte over at kunne levere ørehængere fra en periode i Danmark, hvor navne som Otto Brandenburg, Gustav Winckler, Preben Kaas, Kai Norman Andersen med flere, var på alles læber.

Så hvorfor ikke genoplive revy-scenen fra 60’erne og 70’erne med de allerstørste ørehængere, sunget på DANSK :-). “To lys på et bord”, “Sonny Boy”, “Åh Babe”, “Jeg er på vej til dig”, “Du er en usædvanlig dejlig pige”, “Mens vi går hjem gennem byen”, det hele i knivsparke arrangementer af Nicolai Bøgelund…

Jens Jacob Tychsen (født 19. november 1975) er en dansk skuespiller. Han er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1998 og har siden medvirket i en række forestillinger på teatre over hele landet. Tychsen har også medvirket som skurk i Rejseholdet og er kendt for sin hovedrolle som den dameglade kongelige skuespiller, Edward Weyse, i tv-serien Badehotellet. Han har endvidere lagt stemme til figurer i en lang række tegnefilm.