Randers Big Band’s historie

Randers Big Band opstod i 1980, hvor Palle Hundborg stiftede orkestret. Bandet har siden gennemgået en stor musikalsk udvikling. Ikke mindst har bandets musikalske leder Ole Koch Sørensen gennem mange år, frem til 2011, med sit ihærdige og motiverende engagement bidraget til, at Randers Big Band regnes blandt landets bedst spillende big bands særligt indenfor den traditionelle swing musik. Arrangør og trompetist Jesper Riis overtog efter Ole direktionen fra 2011-2012 og var i høj grad mand for at sprede repertoiret ud i en masse forskellige stilarter.

Bandets nuværende dirigent, Nikolai Bøgelund overtog direktionen i 2012.

Gennem årene har Randers Big Band deltaget ved mange festivaler i både ind- og udland og rejst på koncert-turnéer i blandt andet Sverige, Finland, Polen, Tjekkiet, Tyskland, Schweiz og USA, Brasilien, og senest Canada . Udover de mere almindelige big band-koncerter til f.eks. frokostjazz-arrangementer, fødseldage, festivaler, dans, receptioner, firmafester eller den traditionsrige nytårskoncert den 1. januar på Værket i Randers, har bandet arrangeret en række workshops og koncerter med mange kendte både danske og udenlandske solister. Randers Big Band støttes af Randers Kommune Kultur- og Fritidsudvalg.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Ole Koch Sørensen, dirigent 1988-2011

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Randers Big Band anno 1988, orkestrets stifter Palle Hundborg stående øverst til højre. Tre af musikerne på billedet spiller stadig i RBB.

Jesper9

Jesper9